Nyheder

Nyheder fra klubben

Malevitch Golden Child Foxtrot

TILLYKKE

Malevitch Golden Child Foxtrot tog sin tredie BIS ved Racekattens Juleudstilling i Albertslund d. 1. december 2019.



Sommertur tilbage til den kolde krig


Nok med al den varme! Russer-klubben mødte kampberedte op på Koldkrigsmuseet Stevnsfortet d. 4. august for at blive lidt klogere på, hvorfor Danmark og NATO havde så meget imod russere fra 1945 og frem til 2000, at man ligefrem har ofret 3 forter på at holde dem fra døren


Spøg til side - nej, vi kan ind imellem godt lide at foretage os noget, der ikke har med katte at gøre - bare til orientering til dem, som tænker, at vi ikke beskæftiger os med andet - "crazy catladies".


Stevnsfortet er en oplevelse værd - historien ligger lige for og man kan ved selvsyn se, hvad der foregik både over og under jorden i Danmarks og NATO's bestræbelser på at afværge truslen fra øst.


Det er et kapitel i vores og den vestlige verdens historie, som aldrig mister sin fascinationsfaktor - guiden var særdelses veloplagt og meget vidende og forstod at håndtere spørgsmål fra både voksne og børn.


Efterfølgende gik turen til Vallø Strand, hvor Susanne har et vidunderligt sommerhus. Her nød vi resten af eftermiddagen med en god frokost og kattesnak - det gik så ogå ud over Susannes to skønne katte, hvoraf den ene er Russer og den anden Abbysiner.


Alt i alt en dejlig dag i klubbens tjeneste


Maria

Marly og Balou i "sommerhus"

Vallø Strand

Under jorden på Stevnsfortet

Endelig lys - nødudgang til havet