Referat ordinær generalforsamling i Russian Blue Klubben 2024
Referat ordinær generalforsamling søndag d. 10. marts 2024
1. Ordstyrer: Maria
2. Referent: Trine
GF er rettidigt indkaldt
3. Formandens beretning:
Årsberetning Russian Blue Klubben 10.03.24
Der er 69 medlemmer af klubben pt. Der er stadig nogle som ikke har betalt, men vi håber de fleste af de manglende vil betale når de får en rykker. 2 har meldt sig ud.
Der er i 2023 registreret 15 killinger født under FD
De kniber med at betale killingeafgift og der er i 2023 betalt 0 kr. Det kniber også med at sende kontaktinfo på de killinger der er solgt, sådan at de kan få et gratis medlemskab af klubben. Vi skal finde en måde at holde styr på hvem der får killinger, og at de betaler til klubben. Der hvor der skyldes må der sendes en rykker.
Klubben har været repræsenteret på rigtig mange udstillinger i 2023, både i Dk og udlandet, med gode resultater for vores katte, både danske og udenlandske medlemmer har gjort det rigtigt godt. Her i Dk har vi også været repræsenteret ved kattefremvisninger, og det helt store tilløbsstykke var Roskilde Dyrskue hvor vejret var med os, og det resulterede i rigtig mange besøgende.
Vi skal have lavet en ny folder i klubben som vi kan medbringe på de forskellige udstillinger, det skal ikke være en bog som den vi tidligere har haft, men bare et stykke foldet A4, med de nødvendigste oplysninger, det må være muligt.
Der er blevet vedtaget en ny kattelov, som kan have stor betydning for de opdrættere som har mere end 4 kuld om året, de skal godkendes i Fødevarestyrelsen med diverse krav om, hvordan man holder kat, og så skal man have en uddannelse. Jeg tror ikke rigtigt der er nogle der har søgt godkendelse endnu, da der rent faktisk ikke er blevet lavet en ansøgningsblanket endnu, men vi må se.
FD har fået godkendt deres opdrætteruddannelse, så hvis man tager den, skulle et af kravene i hvert fald være opfyldt.
Klubben har igen lavet et forslag til standardændring, men det blev hurtigt afvist af FD, bl.a. pga. at vi har så få Russian Blue i Dk. Jeg sendte forslaget videre til standardkommissionen og efter en del ændringer blev det godkendt i BC. Men vi må se hvordan det går med det.
Vores hjemmeside er rigtig fin, og bliver godt besøgt, der kommer flere henvendelser fra folk der er interesseret i en killing via den. Der er del oplysninger der skal ændres på hjemmesiden, så der ligger noget arbejde i at få det ordnet.
4. Regnskab for 2023 godkendt
Vi kommer ud med overskud – primært fordi der kun er udsendt 1 blad i 2023
5. Budget for 2024 godkendt
6. Fastsættelse af kontingent for 2025: DKK 180 for danske medlemmer. DKK 210 for udenlandske medlemmer. Killingeafgift fortsat DKK 65 for hver levende killing efter 12. uge
7. Valg af bestyrelse for 2 år
Trine Bisgaard Goggin genvælges som kasserer for 2 år
Susanne Bondrop genvælges som næstformand og redaktør for 2 år
Rie Lund vælges som bestyrelsesmedlem for 2 år
8. Valg af suppleanter for 1 år
1. Suppleant Line Juhl Kronow genopstiller og vælges for 1 år
2. Suppleant Andrew John Goggin opstiller og vælges for 1 år
3. Revisor Aksel Beckmann genopstiller og vælges for 1 år
4. Suppleant for revisor mangler
9. Det indsendte forslag om vedtægtsændring godkendes.
Da portoen er steget med 50 % pr. 1. januar 2024 har vi besluttet at ændre vedtægten således at bladet minimum udkommer 2 gange årligt i stedet for 3 gange. Dog er vægtgrænsen hævet fra 50 til 100 g og det vil derfor være muligt at øge sideantallet på det enkelte blad. Det vil forøge omkostningerne til trykkeri, men i en mere spiselig størrelsesorden.
Vi vil endnu engang opfordre medlemmerne til at bidrage til bladet og hjemmesiden
10. Intet under eventuelt
Trine Bisgaard Goggin, kasserer
Koster 11. marts 2024