Opdræt og killinger

Hvad lægger vi vægt på:

  • At opdrætte sunde og racetypiske katte
  • At fodre med det bedst egnede foder på markedet
  • At killinger vokser op i gode og trygge rammer
  • At killinger ikke vokser op i bure og små aflukker
  • At killinger ikke vokser op i stressede miljøer
  • At killinger bliver dyrlægekontrolleret
  • At killinger som minimum vaccineres 2 gange inden de forlader hjemmet
  • At killinger ikke flytter hjemmefra før de er minimum 12 uger
  • At de selvfølgeligt har en stamtavle
  • At fertile hanner lever i egnede rum
  • At fertile hunner lever i egnede rum og ikke lever i stressede miljøer

Hent Klubbens Avlkompendie her som pdf.

Find liste over opdrættere her.

Russian Blue Kat

Egnede rum betyder:

Temperatur mellem 10 og 35 grader – altså mulighed for opvarmning og nedkøling.

Der skal være ventilation. Skal have enten naturligt lys eller kunstigt lys. Skal være rengøringsegnede.

Størrelse skal være min. 6 m2 gulvplads og min. 1.80 m i højden pr. kat.

Der skal være soveplads i min. 2 etager. Mulighed for at hvæsse klør. Rent toilet, mad og rent vand. Mulighed for aktivitet – legetøj etc.

Stressede miljøer betyder:

For mange katte i samme rum giver stres og aggression og ikke mindst grobund for sygdomme.


Kommende killingeejere

Klubben anbefaler at man besøger flere opdrættere, også selvom de pågældende ikke har killinger til salg. De fleste opdrættere vil rigtigt gerne se folk an, inden de overvejer at sælge deres killinger.

Da opdræt er bekosteligt, vil killingen have en bestemt pris. Der er lidt forskellige priser hos de enkelte opdrættere, men det er en god ting at spørge om, hvad der følger med i prisen, da det godt kan variere en del.


Tilbud til killingekøbere

Som killingekøber, får man et års gratis medlemskab af klubben, og rabat hos klubbens tilknyttede dyrlæge Stig Feldballe, Skovlunde Dyrehospital.


Er Russian Blue katten specielt allergivenlig? Det korte svar er NEJ!

Mange henvender sig, fordi de har hørt eller læst på nettet, at Russian Blue katten er specielt allergivenlig. Ingen ved, hvor denne antagelse stammer fra, men den har desværre ikke hold i virkeligheden – læs venligst følgende artikel, som meget fint og forståeligt oplyser om emnet – den er på engelsk.

Russian Blue Kat