Alt om klubben

Russian Blue Klubben DK

Russian Blue Klubben blev stiftet i 1985.

Via medlemsskab af klubben støtter man bl.a. arbejdet med at udbrede kendskabet til racen i Danmark.

Medlemsskab koster kun DKK 180 årligt for danske medlemmer og DKK 210 årligt for udenlandske medlemmer.
Killingeafgift DKK 65 pr. levende killing efter 12. uge

Vi mener, at man som Russian Blue ejer bør være medlem af klubben, for derigennem at få den bedste støtte og vejledning i racen og for at have mulighed for at gøre brug af den store erfaring, som klubben besidder.

Russian Blue Klubben omfatter opdrættere i Danmark og i Sverige, hvor racen er mere udbredt. Racen er temmelig lille i Danmark og ønsker man en dansk killing, kan der forekomme ventetid. Klubben prøver hele tiden at finde nye, engagerede mennesker, som kunne tænke sig at prøve at opdrætte et kuld killinger eller to.

Klubben har stor erfaring med racen og klubbens opdrættere har lavet et avlskompendium med spørgsmål og svar på noget af det, vi jævnligt bliver spurgt om i forbindelse med at få killinger.

Et seriøst opdræt er både krævende, udfordrende og et stort ansvar overfor racen – her bruges tid, penge og kræfter på at lave de helt rigtige kombinationer til gavn for racen – det kræver ofte en tur til udlandet, for at hente det helt rigtige avlsmateriale.

Klubben ser derfor meget alvorligt på opdrættere, som intet andet formål har med deres opdræt, end at tjene penge – her vil man typisk parre “i øst og vest”, da det handler om kvantitet – og det er  både på kort og langt sigt til meget stor skade for racen og de enkelte katte.

Opdrættere i klubben sælger løbende killinger til avl til mange lande – heriblandt Japan, Kina, USA og de fleste lande i Europa.


Til kommende killingeejere

Klubben anbefaler, at man besøger flere opdrættere – også selv om de pågældende ikke har killinger til salg. De fleste opdrættere vil også gerne se folk an, inde de overvejer at sælge deres killinger.

Det er omkostningstungt at være opdrætter, så en killing koster en vis sum penge. Priserne kan være lidt forskellige hos de enkelte opdrættere, det er derfor en god idé at spørge ind til, hvad prisen specifikt indeholder udover killingen – hvad der, om man så må sige, følger med. Det kan nemlig være meget forskelligt.

Russian Blue killinger


Tilbud til nye Russian Blue ejere

For at sikre, at killing og ejer kommer godt fra start, tilbyder klubben 1 års gratis medlemsskab og rabat hos klubbens tilknyttede dyrlæge, Stig Feldballe, Skovlunde Dyrehospital.


Klubbens vedtægter 2024

Bestyrelsen & kontaktinfo

Informationsfolder til nye medlemmer

russian blue cat