Referat ordinær generalforsamling i Russian Blue Klubben 2025
Referat fra ordinær generalforsamling søndag d. 22. marts 2025
- Ordstyrer: Susanne
- Referent: Trine
GF er rettidigt indkaldt
- Formandens beretning:
Årsberetning Russian Blue Klubben 22.3. 2025
Der er 48 medlemmer af klubben pt. Sidste år var der 69. Der er ingen killingekøbere i blandt. Flere af dem, der ikke har betalt er killingekøbere.
[Linjeskift til tekstombrydning]Der er i 2024 registreret 21 rus killinger født under FD. 2023 var det 15 stk.
[Linjeskift til tekstombrydning]I 23 havde vi problemer med at få opdrættere til at betale killingeafgift men det ser bedre ud for 2024. Vi skal finde en måde at fastholde de nye killingekøbere i klubben. Flere vidste ikke, de var medlem af klubben, hvad kan vi gøre? Vi skal også finde en måde at holde styr på dem, der har kuld, som kommer på hjemmesiden, det er meget let at få kuldet på, men det kniber med at få dem taget af igen, forslag til dette også.
Klubben har været repræsenteret på rigtig mange udstillinger igen i 2024. både i DK og udlandet, med gode resultater for vores katte, både danske og udenlandske medlemmer har gjort det rigtigt godt. Her i DK har vi også været repræsenteret ved kattefremvisninger, og det helt store tilløbsstykke var Roskilde Dyrskue hvor vejret var med os, og det resulterede i rigtig mange besøgende igen i 2024, det var 2. gang man afholdt udstilling på dyrskuet og vi er tilstede i 2025 igen
[Linjeskift til tekstombrydning]Vi har fået lavet den nye folder, som vi har snakket om i nogle år – jeg har selv haft den med på de udstillinger, jeg har været på. Den nye folder er bare på en a4 side, lavet som a5, med bare de vigtigste oplysninger og nogle fine billeder.
Den nye kattelov er blevet implementeret, men det er stadig lidt usikkert hvor mange der har fået deres opdræt registreret, der er stadig ikke nogen tilmelding specifikt for katte. Der foregår også meget vedrørende forskellige ekstreme katteracer i Europa, jeg tror Fødevarestyrelsen venter på en samlet lov fra EU.
Forslaget om RUS standard ændring blev endelig vedtaget i FIFe, og har virkning fra 1. januar 20215[Linjeskift til tekstombrydning]Ændringen er ikke optimal, men et skridt på vejen, jeg er utrolig glad for vi langt om længe fik noget igennem, jeg har været med alle de gange, der har været foreslået ændring de sidste 15 år.
Line holder vores hjemmeside rigtig fin, men hun gør selvfølgelig kun hvad hun får besked på og vi skal selv være bedre til at komme med ændringer og opdateringer.
Mange henvender sig stadig på killinger og omplaceringskatte, så det er helt klart, at vores klub og hjemmeside har en berettigelse.
[Linjeskift til tekstombrydning]Næste år kører Post Nord ikke ud med breve så vores blad er truet, vi skal finde ud af, hvad vi gør
De bedste Hilsner Maria Malevitch
- Regnskab for 2024 godkendt
- Budget for 2024 godkendt med ændringer:
Vi bibeholder posten „Fortæring“ i forbindelse med bestyrelsesmøder
- Fastsættelse af kontingent for 2026 og killingeafgift for 2025:
Det koster stort set det samme at sende bladet, som det koster at trykke det – PostNord har smidt håndklædet i ringen og opgiver salg af porto og ombæring. Vi afventer at andre aktører tager stafetten – men det bliver formentlig ikke billigere. Derfor har vi vurderet, at vi tilbyder udenlandske medlemmer bladet som Pdf. og derved reduceres disse medlemmers kontingent. Vi har medlemmer fra Norge og Sverige og deres krone-kurs er lav, hvilket betyder at de får mindre for deres penge – det hensyn har vi valgt også at tage. Man kan som udenlandsk medlem tilkøbe det fysiske blad for DKK 50 som merbetaling – hvis man ønsker det, skal men henvende sig til Maria
Kontingent for danske medlemmer fortsætter uændret med DKK 180 og med bladet tilsendt pr. post
Udenlandske medlemmer nedsættes til DKK 150 og bladet sendt som Pdf. Man kan evt. modtage det fysiske blad med en merbetaling på DKK 50
Killingeafgift fortsætter uændret med DKK 65 pr. killing.
Vedrørende annoncering på vores hjemmeside:
Alle henvendelser skal foretages til Maria.
Annoncer tages automatisk af siden efter 3 måneder – ønsker man forlængelse, skal man henvende sig til Maria.
- Valg af bestyrelse for 2 år
Formand: Maria genopstiller og vælges for 2 år
Bestyrelsesmedlem: Rie Lund genopstiller og vælges for 2 år
- Valg af suppleanter for 1 år
- Suppleant Andrew John Goggin opstiller og vælges for 1 år
- Suppleant Charlotte Engvold opstiller og vælges for 1 år
- Revisor Aksel Beckmann genopstiller og vælges for 1 år
- Suppleant for revisor mangler
- Det indsendte forslag om vedtægtsændring godkendes. Se nedenfor hvad det betyder og hvorfor:
Forslag fra bestyrelsen vedr. vedtægterne
- 3. BESTYRELSE
Stk. 1. Bestyrelsen består af 5 medlemmer og 2 suppleanter. Suppleanter behøver ikke deltage på bestyrelsesmøderne. Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen på den ordinære generalforsamling. Der vælges 3 medlemmer i de lige år og 2 medlemmer i de ulige år. Formanden vælges direkte i ulige år, og kassereren vælges direkte i lige år. Den øvrige bestyrelse konstituerer sig selv umiddelbart efter den ordinære generalforsamling, dog senest en måned herefter. Suppleanter og revisor vælges for et år ad gangen.
Ønskes ændret til:
Bestyrelsen består af min. 4 medlemmer og evt. 2 suppleanter. Suppleanter behøver ikke deltage på bestyrelsesmøderne. . Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen på den ordinære generalforsamling. Formanden og et bestyrelsesmedlem vælges direkte i ulige år, og kassereren og næstformanden vælges direkte i lige år. Evt. suppleanter vælges hvert år. Revisor vælges hvert år.
Motivation:
Da vi de sidste år stort set har fungeret med 4 medlemmer i bestyrelsen, ser vi ingen grund til at vælge medlemmer til bestyrelsen som ikke rigtigt er aktive.
Stk. 4. For at bestyrelsen skal være beslutningsdygtig kræves det, at den består af som minimum: Formand eller næstformand + 2 menige bestyrelsesmedlemmer. Udtræder 3 medlemmer af bestyrelsen inden for en periode, kan et medlem af klubben kræve en ekstraordinær generalforsamling inden for 2 måneder.
Ønskes ændret til:
For at bestyrelsen skal være beslutningsdygtig kræves det, at den består af som minimum: Formand eller næstformand + kasserer/menigt medlem. Hvis dette ikke er opfyldt kan et medlem af klubben kræve en ekstraordinær generalforsamling inden for 2 måneder.
Motivation: Som konsekvens af ændring af § 3 stk. 1
- Eventuelt:
Vi skal forsøge at fastholde killingekøbere i klubben efter deres første gratis periode.
Susanne reviderer det brev, der udleveres til nye Russer-ejere, når de henter deres killing. Det er vigtigt, at vi er så mange Russer-entusiaster som muligt i klubben – vores race er lille i antal, killinger svære at få – der er ofte lang ventetid og jo flere vi er, som støtter op om racen, jo større chance er der for at rekruttere nye seriøse opdrættere.
Med venlig hilsen
Trine Bisgaard Goggin, kasserer
Koster d. 23. april 2025